På job i San Lucas

Alt imens vi har forsøgt at få styr på projektet i sin helhed har vi sideløbende haft vidt forskellige arbejdsdage i San Lucas. Emilie har sammen med Katrine lagt arm med borgmesteren og cheflægen i de kommunale budgetforhandlinger. Og jeg har mod alle odds sammen med Christoffer forsøgt at opgradere projektets sørgelige IT-tilstand.

Siden vi landede i vores nye hjemby San Lucas og startede arbejde for fire uger siden, har vi været i gang med den halvårlige revidering af projektets strategi. En stor mundfuld at få serveret især fordi den er skrevet på spansk med mange svære ord og vendinger, og så fordi den fylder over 50 sider. Normalt tager gennemgangen af strategien to hele dage, men på grund af diverse hasteopgaver endte vi med at udskyde mødet op til flere gange og strække processen over fire uger.

August har for Emilies vedkommende stået i budgetforhandlingens tegn. Grundet internationale principper for god regeringsførelse i udviklingslande skal IMCC bidrage til gennemsigtighed i Bolivias offentlige budget. Det gør vi ved at indgå i de årlige budgetforhandlinger i San Lucas kommune, kaldet POA. Derfor har Emilie sammen med projektets kasserer, Katrine, skullet besøge borgmesteren og hospitalets cheflæge for at præsentere og forhandle vores bidrag til sundhedsbudgettet for 2013.

Mødet med borgmesteren, der placerede sin store tykke krop i midten af rummet i noget der minder om en kongestol og bl.a. præsterede at falde i søvn under mødet, forløb bortset fra et par enkelte kritiske spørgsmål godt, og vi fik forhåndsgodkendt budgettet. Den nyvalgte cheflæge var straks sværere at have med at gøre men hovedsageligt fordi han gang på gang glemte eller udskød møderne, og det endte med at hans næstkommanderende måtte tage mødet med os, og uden de store problemer forhåndsgodkendte vores budget.

En ting er at få en aftale i hus med de økonomisk ansvarlige på rådhuset og hospitalet, noget helt andet er at præsentere vores budget for en forsamling på 300 bolivianske bønder, som ikke forstår særlig meget spansk. Vi havde forinden fremlæggelsen frygtet det værste, men med hjælp fra en af vores ansatte, Elio, som oversatte til quechua, arrangørerne, der hastede os igennem, og en hel sal uden spørgsmål gled vi igennem årets budgetforhandling på 30 min og vores budget for 2013 er nu godkendt.

På IT fronten står det som på så mange andre områder skidt til i Bolivia. For at tage internettet som eksempel, så minder vores forbindelse i San Lucas, der opnås via mobiltelefonmodem, mest af alt om en dårlig 56k-forbindelse, som standarden var det i midten af halvfemserne, da internettet kom til Danmark. Det betyder ingen Skype-samtaler og en stor portion tålmodighed, når mailen skal tjekkes og bloggen opdateres.
Da to ud af vores otte bærbare computere var gået i stykker og en sendt til reparation i Danmark, så computersituationen med fem computere og otte medarbejdere yderst kritisk ud. I håbet om at skaffe to nye computere og fordi vi havde hørt rygter om, at et nyt internet-USB-stik ville kunne forbedre vores internetsituation drastisk, besluttede Christoffer og jeg at tage den lange vej over tre bjergpas til storbyen Sucre.

Selvom Sucre er en storby, bliver man i Bolivias historiske hovedstad ikke lige frem mødt af El-giganten på hvert andet hjørne. Det kunne mærkes på både prisen og udvalget af computere. Selv de mere etablerede butikker havde højst et enkelt eksemplar af deres modeller i butikken og krævede ofte forudbetaling, hvis de skulle skaffe noget hjem. Her var prisen også en del højere end i de mindre etablerede butikker, der dog havde det med at love en masse, de ikke kunne holde. Til sidst fandt vi dog en af ung gut, der både havde rimelige priser og kunne levere det, han lovede, og vi fik købt to splinternye computere. Hvad internettet angik var det et større papirarbejde først at nedlægge vores gamle internetforbindelse for derefter at få oprettet en ny, men da vi få dage efter landede i San Lucas, blev vi glædeligt overrasket over en fortryllende hurtig og stabil forbindelse. Det varede dog kun midlertidigt, men Emilie kan nu prale af at have skrevet historie og gennemført den vel nok allerførste Skype-samtale fra San Lucas til Danmark (med Thora). Rygterne siger, at det hurtige internet er kommet for at blive, og at vi fra denne fjerne egn af Bolivia i slutningen af oktober bliver connected to the world!

Jonas (online fra San Lucas, Bolivia)

Klik på billedet for at se flere billeder:

August i San Lucas

Skriv en kommentar