En måned med mange udfordringer

Posted by voicesfrombolivia on december 16, 2012 · 1 kommentar 

Alene på projektet

Siden Jonas’ forældre tog af sted i slutningen af oktober, har Jonas og jeg været alene på projektet i San Lucas i over 2 uger, da Christoffer og Katrine tog på en velfortjent ferie til Galapagos. Vi var fulde af energi efter vores roadtrip i Bolivia, og det viste sig, at ferien havde været godt givet ud. Normalt er vi fire danske styremænd på projektet, så da arbejdskraften blev halveret, og vi som nye skulle stå alene med beslutningerne, kunne det selvfølgelig mærkes i den daglige arbejdsgang. Det kom til udtryk ved, at vi i højere grad skulle prioritere vores arbejdsopgaver den enkelte dag. En ”normal” arbejdsdag foregår på vores kontor, som ligger på byens hospital, cirka 100 meter fra vores hus. Dog er der et hav af andre opgaver, som ikke kan varetages på kontoret. Som projektledere er det os, der har ansvaret for driften af projektet, hvilket for eksempel indbefatter, at vi har gældende samarbejdsaftaler med diverse autoriteter og organisationer, eller at vi ansøger og får hentet benzin til San Lucas. Udover at de ansatte i højere grad blev nødt til at kontakte Jonas eller jeg angående små og store spørgsmål, skulle vi også vurdere, hvilke ansøgninger, der skulle afvises eller imødekommes, og hvilke møder, vi kunne deltage i. Det viste sig ikke altid at være helt let.

IMCC som frivillig organisation er godt etableret i kommunen og både unge som gamle, kender til vores arbejde og ved, hvor vi bor. Derfor får vi ugentligt et hav af invitationer til diverse ceremonier og møder samt ansøgninger om økonomisk hjælp til diverse formål. En typisk morgen starter med, at en bonde banker på vores køkkenvindue og fisker en ansøgning op af lommen. Oftest har vi svært ved at imødekomme disse ansøgninger, da der for eksempel søges om penge til en eksamen, en operation, en ny symaskine eller computer. Til tider får vi dog ansøgninger, som vi kan se gavner projektet, og hvor vi må vurdere, om ansøgningens formål kan gå ind under vores projektmål. I forbindelse med et møde på Sundhedsministeriet fik vi sådan en type ansøgning. Overordnet arbejder vi for at styrke civilsamfundet, så landbefolkningen i højere grad kan varetage egen sundhed. Vi prøver altså at styrke de svageste fra fjernt beliggende områder i kommunen frem for at opkvalificere allerede etablerede og fungerende institutioner, som San Lucas Hospital eller Sundhedsministeriet i Sucre.

En svær beslutning

Sundhedsministeriets ansøgning gik ud på at afholde en stor tredages workshop for traditionelle behandlere fra alle kommuner i regionen Chuquisaca. På mødet var det meningen, at de traditionelle behandlere selv skulle formulere en strategi for deres sundhedsarbejde for de næste 5 år. Vi vurderede at formålet med mødet var relevant og indirekte kunne styrke de traditionelle behandlere i San Lucas, men da IMCC er en lille organisation, har vi ikke det store økonomiske råderum til at støtte organiseringen af traditionelle behandlere på regionalt eller nationalt plan.

Vi var i et mindre dilemma, da en af vores ansatte mente, at vi blev nødt til at give penge, og at Sundhedsministeriet ville være mindre samarbejdsvillige på andre områder, hvis vi afviste. Det havde vi svært ved at tro på, og selvom vi har fire fagligt dygtige ansatte, er det nok meget godt, at de ikke står får den økonomiske del af projektet… Til sidst valgte Jonas og jeg efter mange overvejelser og lange samtaler med vores ansatte at støtte med et symbolsk beløb for at vise opbakning til det gode formål, men gjorde samtidig ministeriet opmærksom på, at de i fremtiden skulle informere os tidligere i planlægningen og ikke som det typisk sker i Bolivia, at man får en ansøgning i sidste øjeblik. Selvom det kan være hårdt at tage beslutninger selv, var det en lærerig proces at styre projektet alene, og en god forberedelse til foråret, hvor vi bliver ”de gamle” og erfarne på projektet.

Personaletur

I slutningen af november havde vi planlagt at tage på personaletur med vores 5 bolivianske ansatte for at ryste holdet sammen. Danskerne havde foreslået tre mulige destinationer; til hovedstaden La Paz, til en by i det nordlige Argentina og til en nationalpark med smuk natur og trekking, men vi blev hurtigt klar over, at det ikke var natur og fysisk aktivitet, der var i højsædet, men snarere storby med mulighed for shopping, fine restauranter og luksus, der stod højest på ønskelisten. Det økonomiske råderum og IMCC holdets afstemning faldt derfor på storbyferien. I La Paz fik de ansatte stillet deres shoppinglyst, og vi havde stor succes med at tilbringe tid i et kæmpe shoppingcenter med utallige fastfoodkæder – de havde aldrig set så rent og pænt et sted før 🙂 Her prøvede de ansatte blandt andet at bowle for første gang (Wilson, den ene af vores ansatte læger, vandt sgu over danskerne!), og vi så den nyeste James Bond i VIP-biografen. VIP-biografen er altid et stort hit, når vi danskere besøger La Paz, da man får serveret lækker mad under filmen og sidder i en kæmpe elektrisk biografstol, der kan indstilles til den helt perfekte filmvinkel. Vi havde alle en god griner over vores depotbestyrer, Daria, der er cholita i traditionel beklædning, som var bange for at hoppe på de mærkelige rullende trapper i centret. Alt i alt havde vi en perfekt personaletur med tid til udsigtspunkt over La Paz, zoologisk have, fine restauranter og masser af shopping…

December

I skrivende stund arbejder vi på at lukke projektets ned for i år, så vi kan holde juleferie med god samvittighed. Det indbefatter blandt andet, at der skal skrives årsrapport, afholdes kontraktforhandlinger med de ansatte, evalueres på årets aktiviteter, lægges strategi for det nye år, forberedes akkreditering af de to nye kooperanter og meget andet. Jeg tror ikke, at det er gået op for os, at vi er midt i december – her er hverken julemusik, julepynt eller mørke vinteraftener. Tværtimod bliver her varmere og varmere, og vi venter på, at regntiden for alvor går i gang. Katrine og jeg har dog aftalt, at vi må holde en aften i løbet af ugen med julekagebagning, så vi kan komme bare en lille smule i julestemning, inden vi får besøg i julen. Her er der derimod lagt op til, at vi kan få en god dansk jul med gris, andesteg og brun sovs, da vores hus, Casa Blanca bliver fyldt op af min moster og faster samt Christoffers mor, mors veninde og lillesøster. Det bliver dælme dejligt!

God jul til jer alle.

Emilie

Tryk på billedet for at se flere:

Festival og personaletur

 

Gemt i Camargo, La Paz, San Lucas