EnDeLiG i SaN lUcAs!
Nu er det vist på tide at få gang i ”Voices from Bolivia”. Vi ankom til vores nye hjem i San Lucas for en uge siden – og det har været en uge med mange nye indtryk! Selvom vi i Danmark havde set billeder af IMCCs hus ”Casa Blanca”, var det underligt pludselig at stå på græsplænen og tænke: Okay, her skal vi bo de næste 13 måneder!
Vi vågnede op i San Lucas til fejring af både Bolivias nationaldag og Katrines fødselsdag. Efter morgensang og gaver til Katrine, troppede vi op foran rådhuset kl 9.00 for at deltage i et optog sammen med de ansatte fra hospitalet. Optoget startede dog først ca. 10.30, hvilket, i følge de andre danskere, er helt normalt i Bolivia. I ventetiden fik vi tid til at hilse på folk fra byen, som de andre kender. Det gjorde stort indtryk på os, at IMCC er vellidt blandt folk i landsbyen, og det var første gang, at vi skulle chit-chatte med ”almindelige” bolivianer, hvilket var en helt anden oplevelse end at bøje verber i datid på sprogskolen i Sucre. Optoget havde deltagelse af landsbyens forskellige institutioner, og tiden gik mest med at vente i kø for derefter at marchere 100 meter foran byens rådhus og vigtige autoriteter. Hurra for Bolivias frigørelse fra Spanien! Om eftermiddagen forkælede Katrine os med norske fødselsdagskager, inden vi spillede med for hospitalets pigefodboldhold om aftenen. De ville kun have én spillende dansker på banen ad gangen, men på grund af højden og den tynde luft var pauserne tiltrængte til at få vejret i.
Onsdag d. 10 august fik vi besøg af statsrevisorne fra Danmark, og derfor gik den første tid med at planlægge besøg og forberede oplæg. Statssrevisionen var i Bolivia for at vurdere effekten af den danske udviklingsstøtte som led i overvejelsen om, hvorvidt Danmark skal fortsætte sin støtte til Bolivia. I deres pressede program havde de tid til at besøge vores projekt i en time for at se, hvordan en dansk NGO arbejder. Undervejs spurgte Helge Adam Møller cheflægen på hospitalet om, hvordan det var at arbejde sammen med os. Han roste IMCC til skyerne, blandt andet for at nå ud til den fjerntbeliggende del af landbefolkningen og for at fokusere på interkulturalitet. Statsrevisorne sluttede af med at takke IMCC på vegne af den danske stat 🙂 Alt i alt en stor oplevelse på vores tredje dag i San Lucas!
Det, som har gjort størst indtryk på mig, er de folk fra San Lucas, som vi har noget at gøre med til daglig. Vi føler os meget velkomne, og jeg er allerede stor fan af kogekonerne. Når IMCC afholder kurser på landet, er der oftest kogekoner med, som laver mad til deltagerne. Jonas og jeg sover i gæsteværelset på første sal, og om aftenen kan man høre kogekonerne sludre i haven, mens de forbereder mad til næste dag. Det er hyggeligt. I fredags blev vi inviteret til etmåneds bryllupsfest hos byens tandlæge, Daniel, som blev gift i Sants Cruz for en måned siden med Jenny. De holdte festen hos byens advokat, og vi blev introduceret til den bolivianske dans på række (ala sodavandsdiskotek), den lokale singhani-sprut og høj høj Cumbia musik. Selvom vores spansk ikke rækker til avancerede samtaler, har vi lært at kommunikere og Jonas’ højde er altid et godt samtaleemne, når vi møder en ny bolivianer!
Endelig kom vi til San Lucas – og vi kniber os selv i armen dagligt. Jeg tror ikke helt, det er gået op for os, at vi nu bor og arbejder i Bolivia!
Tryk her for at se billeder:
 |
| Første uge i San Lucas |
voices from bolivia 